Før og efter behandling

Forskel på før og efter

Før behandling

Inden jeg kommer og massere din hest er der nogle ting der vil gøre behandlingen mere behageligt for hesten, gøre mit arbejde som massør ”nemmere” og dermed skabe de bedste betingelser for en grundig behandling af din hest.

 

  • Sørge for hesten er striglet og tør
  • Ro omkring hesten i stalden. Husk, at have en makker inde, hvis det skaber mere ro.
  • Må ikke have fået krybbefoder i en time op til behandlingen.
  • Må ikke være redet eller arbejdet med, da musklerne da er varme og spændinger kan ligge skjult.
  • Må ikke være sulten således, at den vil være utilfreds med, at komme på stald uden, at få mad.

 

Efter behandling

Efter behandlingen er det en god ting, at give hesten mulighed for, at tisse i boksen og få lidt vand. Herefter er det vigtigt, at gå en lille tur med sin hest på ca. 10 minutter. Under massagen frigives affaldsstoffer, når du går med hesten hjælpes affaldsstofferne ud af kroppen.

Alle heste reagere forskelligt på en behandling. Der kan opstå stivheder, ømheder og hesten kan blive urent gående. Dette skyldes, at muskulaturen bliver løsnet og dermed opstår der nye bevægelses muligheder hos hesten.

Det er derfor vigtigt, at du de første dage er opmærksom på din hests signaler og tager hensyn i træningen. Jeg vil i hver enkelt behandling give en anbefaling i forhold til træning de efterfølgende dage.

Der kan gå fire til fem dage før, at du kan mærke effekten af behandlingen tydeligt, mere smidighed hos hesten og evt. problematikker bliver mindre tydelige i træningen.

Ofte for du som hesteejer lidt lektier for i form af øvelser eller træning som skal laves med hesten frem mod en genbehandling eller for at sikre at hesten forbliver smidig og velfungerende. 

Husk altid, at skridte din hest godt varm inden du starter din træning.

Alle heste er forskellige – derfor er det umuligt for mig som behandler, at forudse, hvordan hestens krop reagere i dagene efter behandlingen. Derfor er det vigtigt, at informere mig om der er et stævne i dagene efter. Men bedst er selvfølgelig ikke, at behandle på hesten lige op til en konkurrence eller lignede.